Valutaspekulation for online folk

Hvad koster en Big Mac i Rusland? Og hvorfor har det betydning for, hvor meget du tjener i din online forretning? Få svaret her.
Valutaspekulation for online folk

Indholdsfortegnelse

Det er formodentlig gået op for det fleste, at dollarkursen er steget ret kraftigt over de seneste måneder.

Eller måske er det i virkeligheden mere korrekt at sige, at euroen (og derved også kronen) blevet mindre værd i forhold til de andre valutaer i verden.

Er du som de fleste online marketing folk, så græder du sikkert snot over det lige nu. For rigtig mange online ydelser betales i dollars. Det gør f.eks. at de amerikanske værktøjer, som du bruger i din online forretning, er blevet meget dyrere.

Har du en webshop, så får du måske også varer i butikken, der afregnes i dollars. Derved er dine indkøb også blevet dyrere; og det er naturligvis heller ikke godt for forretningen.

Så alt i alt er den højere dollarkurs rigtig skidt for mange i online branchen. Men hvis du er lidt fleksibel og har mod på at lægge din onlineforretning lidt om, så kan du vende det til en fordel i stedet. For den ændrede balance imellem de forskellige valutaer gør faktisk, at du kan forøge din indtjening uden nødvendigvis at lave mere.

Jeg vil dog lige komme med en disclaimer. Jeg har ikke en økonomisk uddannelse. Så det er muligt, at jeg forenkler tingene, og ikke alt passer med det, der står i teoribøgerne. Jeg har sandsynligvis en mere pragmatisk holdning, der gør, at hvis jeg kan se en tendens, så er det fint nok for mig; også selvom der sikkert kan findes enkelte eksempler, der viser det modsatte.

Flere penge for et Kindle salg

For mit eget vedkommende er jeg rigtig glad for, at dollarkursen er steget.

Godt nok betaler jeg mine skribenter og min VA i dollars. Men størstedelen af mine Amazon Kindle ebogsalg foregår også i USA; og afregnes derfor i dollars.

Derved tjener jeg også mere pr. bog, som jeg sælger. Og så længe at jeg bare hiver flere indtægter ind i dollars, end jeg har udgifter, så er det ekstra penge på bundlinjen for mig.

Helt konkret så udgav jeg mine første bøger omkring september sidste år. Den gang lå gennemsnitskursen for 577,12 kroner for 100 dollars. Her et halvt år efter var gennemsnitskursen på 688,51. Det er altså en stigning på kr. 111,39; svarende til 19 %.

Hver gang jeg sælger en bog, får jeg derved godt en femtedel flere penge for den, når beløbet omregnes til kroner og øre. Så et bogsalg, der i september sidste år gav omkring kr. 11,50 (2 USD), vil nu give mig godt kr. 13,75.

Det er altså en rigtig fornuftig ”lønforhøjelse”, som jeg har fået baseret på, at en dollar nu er mere værd. Så for min skyld behøver dollarkursen absolut ikke stoppe med at stige foreløbigt. Jeg ser frem til, at den (som mange mener) snart bliver mere værd end en euro.

Sælg til de amerikanske kunder

Som de forhåbentlig fremgår af mit eksempel, så kan det give meget mening at sælge til de amerikanske kunder lige nu.

For kunden i USA er en Kindle bog ikke blevet dyrere. De betaler stadig $2,99 for den. Og Amazon får også stadig den samme andel.

Så i dette interne regnskab imellem kunden, Amazon og jeg er der ingen tabere. Og jeg vinder endda på den ændrede balance.

Nu er det nok lidt voldsomt at kaste sig over Kindle-bøgerne udelukkende fordi dollarkursen er steget. Men indenfor de fleste online marketing områder (og mange andre områder) er der masser af muligheder for at sælge i USA.

Lever du af affiliate-marketing, så er det måske nu, at du skal få lavet den engelsk-sprogede side. Her kan du så finde nogle gode amerikanske affiliate-produkter, som du derved kan tjene flere penge på. Eller du kan smide Adsense på sitet og glæde dig over, at når amerikanerne betaler en dollar for et klik, så får du en større sum udbetalt i danske kroner.

Lever du af at sælge din tid som konsulent, så kunne du jo overveje at gøre det internationalt; f.eks. ved at tilbyde din ydelse på Elance. Eller også kunne det være, at du skulle se at få udgivet den ebog, som du længe har overvejet; og så gøre det på engelsk.

Selv for webshops kan der være muligheder; som f.eks. at åbne en international niche-webshop. Eller du kan sælge dine produkter på Ebay eller Amazon. Det behøver faktisk ikke være så svært at komme i gang.

I den sidste ende handler det bare om at overveje, hvordan du kan sælge din ydelse eller dit produkt på det amerikanske marked; og derved hive flere kroner hjem til dig selv. Eller alternativt kunne underbyde dine amerikanske konkurrenter og stadig tjene det samme.

Køb i de billige lande

Salgssiden er kun den ene del af ligningen. For du har sandsynligvis også en række udgifter, der ligeledes er afgørende for, hvor meget der i den sidste ende er på bundlinjen.

Her gør jeg faktisk selv den ”fejl”, at jeg også afregner i dollars til min VA og mine skribenter; hvilket i praksis betyder, at mine udgifter procentvis stiger lige så meget som mine indtægter. Heldigvis stiger overskuddet jo så også forholdsvis lige så meget (så længe det er positivt).

En af mine filippinske skribenter får $85 for en Kindle bog. I september sidste år svarede det til omkring 491 kroner, mens det i dag er omkring 585 kroner.

Det kan derfor være lidt interessant at kigge på, hvad det ville have betydet, hvis vi i stedet var blevet enige om at afregne i filippinske pesos. I september havde $85 været 3.759 pesos. I marts svarede det til 3.783 pesos; eller omregnet til 581 kroner.

Den filippinske pesos er altså faldet 0,64 % i forhold til dollarkursen. Eller sagt på en anden måde, så følger den filippinske pesos tydeligvis dollars. Så der havde været noget at hente ved at bruge den lokale valuta.

Men det er fordi, at jeg tilfældigvis har hyret en filippiner til mit arbejde. Havde jeg i stedet kigget mod andre lande, så havde situationen muligvis været en hel anden.

I Thailand skulle jeg have betalt 18 % ekstra; svarende nogenlunde til stigningen i dollarkursen.

Og i Kina ville det være 17 % og i Indien 16 %. Her ville altså ikke være meget at hente.

I Indonesien havde jeg til gengæld sluppet med 533 kroner, hvis vi havde fastsat prisen i den lokale valuta i september. Altså en prisstigning på ”kun” 9 % (mod 19 % på Filippinerne). Og i Malaysia havde det været endnu bedre. Her er den lokale valuta kun steget med 4 % i forhold til den danske krone.

Et blik på resten af verden viser, at den sydafrikanske valuta er steget med 8 % i forhold til den danske krone. Det samme er tilfældet i Israel, mens den australske og candiske dollar er steget hhv. 2 % og 4 %.

Hvis vi kigger mod Europa, så er der ikke de helt store udsving; med et par enkelte undtagelser. Det engelske pund er steget med 10 % og den schweiziske franc er steget med hele 14 %.

I Østeuropa ligger de fleste valutaer omkring 0 %. Det er f.eks. Bulgarien, Tjekkiet og Kroatien; hvilket naturligvis skyldes, at de, på samme måde som Danmark, nogenlunde følger euroen. Største udsving er der i Ungarn, hvor kursen er steget med 3 % i forhold til danske kroner.

Mere interessant bliver det, hvis vi bevæger os lidt længere østpå til Rusland, hvor kursen er faldet med hele 25 % i forhold til den danske krone. Her kunne jeg have sluppet med omkring $54 dollars (370 kroner) for den bog, som jeg skulle betale $85 dollars for i september sidste år.

Eller jeg kunne have valgt Brasilien, hvor kursen er faldet med 11 %; hvilket havde givet mig en besparelse på omkring $22 (55 kroner).

I diagrammet her kan du se, hvordan valutaerne i de enkelte lande er steget og faldet i forhold til kronen; fra september sidste år og til marts i år (dvs. i løbet af det sidste halve år).

Valutabalance

Så der kan altså være rigtig mange penge at spare ved at vælge et af de lande, hvor kursen er faldet mindst i forhold til kronen; eller måske endda faldet mere.

En programmør i Rusland eller en grafiker i Brasilien vil sandsynligvis ikke forvente mere for deres arbejde, bare fordi kursen på dollars er steget; med mindre de er vant til at afregne i dollars i forvejen.

Hvis udgangspunktet i september var en ydelse til $85 i september 2014, så kostede den mig dengang godt 490 kroner. Omregnet til russiske rubler ville det have været 3.228.

Eller sagt på en anden måde, så skulle jeg sælge godt 42 bøger, før investeringen var tjent hjem.

Hvis jeg stadig kunne få den samme bog skrevet for 3.228 rubler, ville den i marts i år koste mig 370 kroner. Og samtidig ville min indtjening pr. bog være steget kr. 11,50 kroner til kr. 13,75.

Dividerer vi de to tal op i hinanden, så skulle jeg pludselig kun sælge 27 bøger, før der var overskud, hvis jeg havde mine udgifter i Rusland og mine indtægter i USA.

Ellers sagt på en anden måde, så ville et salg på 42 bøger i september 2014 have givet mig et overskud på 0 kroner, mens jeg i marts 2015 havde haft et overskud på lidt over 200 kroner.

Hvad koster en Big Mac?

Nu kommer der jo så desværre den ”detalje”, at leveomkostningerne ikke er de samme i hele verden. Alt andet lige forestiller man sig jo nok, at det er billigere at bo i Indien eller Filippinerne i forhold til i Canada eller Sydafrika.

Så det kan godt være, at det på papiret ser mere fornuftigt ud at betale for canadisk arbejdskraft i forhold til valutakurserne. Men folk der vil sandsynligvis også skulle have mere for deres indsats, end man skal i Indien eller Filippinerne.

I den sidste ende kan det derfor vise sig at være billigere at hyre arbejdskraft i Asien end i f.eks. Europa eller Nordamerika.

Det kan være rigtig svært at lave en fornuftig sammenligning af, hvor meget det koster at leve forskellige steder i verden.

Et rigtig godt bud får man dog ved at kigge på prisen på en Big Mac fra McDonald’s; det såkaldte Big Mac Index.

Oprindelig var indekses opfundet som en joke af det engelske magasin The Economist tilbage i 1986. Men det har faktisk vist sig at være yderst brugbart; selvom det naturligvis er en forsimpling af virkeligheden.

Tanken er at en Big Mac stort set indeholder de samme bestanddele over hele verden. Og med USA som indeks 100 kan man se, hvor meget eller hvor lidt en Big Mac koster i de enkelte lande; omregnet til US-dollars.

Det vil altså sige, at Big Mac indekset både tager hensyn til valutakursen (i forhold til US-dollars) og den reelle pris i landet.

F.eks. koster en Big Mac i USA (januar 2015) $4,79, mens den i Kina kun koster $2,77. I Schweitz koster den $7,54 og i Danmark $5,38. I den anden ende af skalaen ligger Rusland ($1,36) og Ukraine ($1,20).

Indekset er naturligvis ikke en eksakt videnskab. Men bruger vi det til vores vurdering, så kan vi faktisk se, at det (alt andet lige) er billigere at bo i Sydafrika (hvor en Big Mac koster $2,22) end i Filippinerne (hvor en Big Mac koster $3,67). En væsentlig årsag til dette skal sandsynligvis findes i forskellen mellem de to valutaer.

Kigger vi igen på de 85 dollars, som jeg betaler min filippinske skribent, så kan hun købe godt 23 Big Mac i Filippinerne.

Havde hun i stedet boet i Kina, havde tallet været 31 Big Mac. I Indien havde hun kunnet få omkring 45 Big Mac og i Rusland godt 63.

Der er altså noget, der tyder på, at man vil kunne finde billigere arbejdskraft (i forhold til leveomkostningerne) i Indien eller Rusland i forhold til Filippinerne, som jeg bruger nu.

Man kan naturligvis også vende indekset om og kigge på, hvor man skal sælge sine produkter eller ydelser. Regner vi i Big Mac, så ligger Schweitz i toppen; efterfulgt af Norge og Danmark.

De fleste af os mener nok, at en Big Mac er absurd dyr i Danmark (i forhold til andre varer). Men alligevel giver Big Mac indekset et meget godt fingerpeg omkring, hvad folk er villige til at betale; i forhold til hvad de tjener.

Interessant nok så ligger Brasilien, som jo har tabt meget i forhold til den amerikanske dollars, på en 4. plads. Det er altså (alt andet lige) dyrt at bo i Brasilien. Så selvom det på papiret ser fornuftigt ud at hyre her (pga. den lave valutakurs), så kan finten med at hyre billig arbejdskraft og tjene på den gode dollarkurs sandsynligvis ikke bruges her.

Geoarbitrage

Hvis man vil tjene mest muligt, gælder det altså om at have sine udgifter i de billige lande (der ligger nederst i Big Mac indekset) og have sine indtægter i de dyre lande (der ligger øverst).

Begrebet, hvor man udnytter, at der er forskel i de forskellige landes priser, kaldes geoarbitrage.

Personligt stiftede jeg første gang bekendtskab med geoarbitrage i den efterhånden legendariske bog for globale iværksættere “4-Hour Workweek” af Tim Ferriss.

I hans tilfælde boede han på et tidspunkt i Argentina (lavt på Big Mac Indekset), outsourcede til Indien (meget lavt på Big Mac indekset) og tjente sine penge i USA (neutralt).

Han havde altså sine personlige udgifter i et forholdsvis billigt land som Argentina, sine forretningsudgifter i det meget billige land Indien og sine indtægter i USA.

Og det er hele tanken bag geoarbitrage; at minimere sine udgifter og maksimere sine indtægter ved at udnytte forskellen imellem købekraften bag de forskellige valutaer.

Følger vi Big Mac indekset, så er det optimale altså tilsyneladende at tjene sine penge i Schweitz og have sine udgifter i Ukraine; og det omvendte er naturligvis det værste.

Konkret har jeg kendskab til en person, som bor i Schweitz men tjener sine penge i Danmark. Og det har betydet, at han har væsentligt mindre til sig selv på bundlinjen (selv når man tager skatten i betragtning).

Men selv dem som bor i billige lande som Thailand og Filippinerne har kunnet mærke, at de ikke mere får helt så meget for de penge, som de tjener i Danmark. Det er stadigt billigere at bo der end i Danmark. Forskellen er dog udlignet lidt pga. den ændrede valutabalance.

Hvordan udnytter du situationen?

Stigning og fald i valutaerne er nemt at overskue. Leveomkostningerne er til gengæld ikke helt så tydelige; selvom Big Mac Indekset giver os en idé om, hvor du kan finde den billige arbejdskraft.

Dette indlæg skal derfor også først og fremmest ses som et oplæg til, at du bør overveje dine muligheder og tænke globalt, når de gælder dine online indtægter og udgifter. Så du bør altså ikke tage det hele som et facit med to streger under.

Alligevel vil jeg give et konkret bud på, hvordan du udnytter situationen bedst muligt i forhold til den aktuelle situation.

Hvis du bor i Danmark og ikke har planer om at flytte, så vil jeg anbefale dig at kigge mod USA.

Her er der et kæmpe online marked, hvor der er masser af muligheder for salg; og hvor du så endda samtidig får mere i pengekassen for hver dollar, som du tjener.

Har du brug for at outsource noget, så kunne Rusland eller Ukraine være en mulighed. Udover at leveomkostningerne er forholdsvis lave, så er valutaen også faldet rigtig meget der.

Men det kommer naturligvis også an på, hvad du skal have lavet. Programmering er sandsynligvis fint der, mens engelske tekster nok skal udarbejdes et andet sted (Sydafrika kunne være en mulighed).

Har du mod på at bosætte dig i et andet land, så ville Indonesien, Sydafrika eller Malaysia være en oplagt mulighed. Her er valutastigningerne begrænsede i forhold til danske kroner. Og samtidig kan du så også vælge at hyre lokal arbejdskraft til relativt få ”Big Mac’er” i timen.

Så når du nu alligevel ikke kan gøre noget ved den ændrede valutabalance, så prøv at tænke globalt og i stedet få noget positivt ud af situationen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Min Bucket-Liste
  • Besøge 100 lande (besøgt 106) (januar 2020)
  • Bestige Kilimanjaro
  • Se kirsebærtræerne blomstre i Japan
  • Trekke til Mount Everest Base Camp
  • Overnatte på et ishotel
  • Køre i tog fra Danmark til Tibet
  • Se Formel 1 i Monaco
  • Opleve karnevallet i Rio (igen) – og deltage
  • Rejse til øerne i Stillehavet
  • Se kæmpepandaer (marts 2015)
  • Køre i bil fra Danmark til Istanbul
  • Se nordlys (november 2016)
  • Sejle igennem Panama-kanalen
  • Køre Østersøen rundt i bil (august 2017)
  • Opleve fly lande og lette på Sint Maarten (marts 2016)
  • Se sneaber i Japan
  • Køre til Las Vegas ved skumringstid
  • Opleve en bjergetape i Tour de France (juli 2018)