Skift haglgeværet ud med en sniper-riffel

Din målgruppe er langt mere end geografi, alder og køn. Det er også drømme, frygt, ønsker, spørgsmål og svar. I hvert fald når vi snakker Facebook-annoncering. Så skift haglgeværet ud med en sniper-riffel og ram langt mere præcist.
Skift haglgeværet ud med en sniper-riffel

Indholdsfortegnelse

Hvis du skal markedsføre dig selv på et af de traditionelle medier som tv, radio og aviser, så kan du til dels målrette dine annoncer mod en specifik målgruppe.

Er det de unge, som du vil have fat i, så snakker vi måske TV2 Zulu eller the Voice.

Skal du have fat i forretningsfolk, så kunne det være TV News.

Og det er nok heller ikke helt tilfældigt, at der er stor forskel på rejseannoncerne i hhv. Børsen og BT.

Du kan altså styre din annoncering til en vis grad.

Men du skyder stadig med spredehagl.

Bliv snigskytte på Facebook

På Facebook kan du dog skifte dig haglgevær ud med en sniper-riffel.

For i stedet for at sende en byge af hagl af sted i alle retninger – og håbe at du rammer et eller andet…

… så kan du med en målrettet Facebook-annoncering ramme din målgruppe meget mere snævert.

Her kan du naturligvis stadig bruge den traditionelle demografi som geografi, alder og køn.

Men det begynder først at blive rigtig interessant, når du kigger på målgruppens interesser.

Lad os sige at du har en dyrehandel Hvidovre.

Så kan du jo reklamere i magasinet ”Vi med hund” – og ramme alle hundeejerne.

Men det er alle hundeejerne – både dem i dit lokalområde og dem i den anden ende af landet.

Og hvad med katteejerne og kanariefugleejerne?

Dem skal du finde et andet medie til.

På Facebook er det meget nemmere.

Her sætter du din annonce op, så du kun annoncerer imod folk, som interesserer sig for hunde og som bor i nærheden af Hvidovre.

Derefter kan du sætte en anden annonce op for dem, som interesserer sig for katte (og bor omkring Hvidovre).

Det samme kan du så gøre for kanariefugl-interesserede, akvarie-interesserede osv.

Derved opnår du to (eller måske endda tre) ting:

  • Du kan komme ud til flere målgrupper (hundeejere, katteejere osv.)
  • Du kan gøre dine annoncer meget mere specifikke i forhold til den enkelte målgruppe
  • Dine annoncer vil som regel også blive billigere

Så du kan altså på en og samme tid komme ud til flere mennesker – og samtidig gøre dit budskab mere målrettet til den enkelte person.

For hundeejerne skal jo naturligvis ikke have reklamer for katte mad – og omvendt.

Hvad drømmer dine kunder om?

Den langt mere præcise målretning giver mange flere muligheder end i gamle dage.

Men bagsiden af medaljer er så også, at modtageren faktisk kræver, at annoncen passer præcist til ham.

Du kommer ikke langt med de generelle annoncer – slet ikke på online medierne.

Så glem alt om en generel annonce for dyrefoder.

I dag kræver brugerne, at annoncerne taler specifikt til dem – og adresserer deres interesser, drømme osv.

Ellers ignorerer de bare dine annoncer.

Så derfor skal du kende din målgruppe helt ned til mindste detalje.

Du skal vide, hvad deres passion er – og hvad de bekymrer sig om.

Hvor de er – og hvad de søger.

Nogle af de spørgsmål, som du kan stille dig selv er:

  • Hvad drømmer mine kunder om?
  • Hvilke problemer har de?
  • Hvilke spørgsmål ønsker de svar på?
  • Hvilke hjemmeside besøger de?
  • Hvilke blade læser de?
  • Hvilke mennesker følger de online?

Når du har svaret på disse spørgsmål, så kender du din målgruppe meget bedre.

For det er fint nok at vide, hvor de bor, hvor gamle de er og om de er mænd eller kvinder.

Men det er første, når du kender din målgruppes inderste drømme, ønsker og frygt…

… at du for alvor kan lave målrettet annoncering på Facebook.

Og med målrettet annoncering får du billigere annoncer og et langt mere målrettet budskab.

Så skift haglgeværet ud med en sniper-riffel…

… og ram dine kunder præcist på Facebook.

Resultatet vil tydelig kunne aflæses på bundlinjen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Min Bucket-Liste
  • Besøge 100 lande (besøgt 106) (januar 2020)
  • Bestige Kilimanjaro
  • Se kirsebærtræerne blomstre i Japan
  • Trekke til Mount Everest Base Camp
  • Overnatte på et ishotel
  • Køre i tog fra Danmark til Tibet
  • Se Formel 1 i Monaco
  • Opleve karnevallet i Rio (igen) – og deltage
  • Rejse til øerne i Stillehavet
  • Se kæmpepandaer (marts 2015)
  • Køre i bil fra Danmark til Istanbul
  • Se nordlys (november 2016)
  • Sejle igennem Panama-kanalen
  • Køre Østersøen rundt i bil (august 2017)
  • Opleve fly lande og lette på Sint Maarten (marts 2016)
  • Se sneaber i Japan
  • Køre til Las Vegas ved skumringstid
  • Opleve en bjergetape i Tour de France (juli 2018)