Amazon Kindle rapport – januar 2015

Mens jeg rejser rundt i Sydøstasien, kan jeg kigge på en januar-indtægt, der er mere end fordoblet i forhold til måneden før. Og samtidig behøver jeg ikke arbejde mere end et par timer om ugen.
Amazon Kindle rapport – januar 2015

Indholdsfortegnelse

Hvor jeg dog elsker at arbejde i online verden. Lige nu sidder jeg på et hotel i outsourcing-hovedstaden Manila godt halvvejs igennem min seks ugers rejse i Sydøstasien.

Imens skriver mine skribenter helt ufortrødent videre på de bøger, som jeg har bedt dem om.

Og nå ja, så har jeg også rundet de fem cifre i indtjening; endda meget klart. Men mere om det senere. Først skal vi lige kigge lidt på, hvordan jeg har forberedt mig, så de seks ugers rejse ikke byder på alt for meget arbejde.

Klargøring af bøger og forsider

Inden jeg tog af sted på min rejse i slutningen af januar sammen med min familie, havde jeg forberedt mig rigtig godt.

Først og fremmest havde jeg fundet godt 40 bogtitler, som jeg kunne give mine skribenter, efterhånden som de blev færdige med deres bøger.

Samtidig havde jeg også lavet forsider til alle 40 bøger. Og når jeg nu var i gang, så valgte jeg også at udskifte alle Fiverr-forsiderne med mine egne.

Grunden til det var, at jeg gerne ville have, at mine Kindle bøger fik et mere unikt udseende; i forhold til den mere standardisere forside, som min Fiverr-fyr havde lavet.

Så da jeg tog af sted, lå alle emner og forsider klar i Dropbox; så jeg nu kan nøjes med at bruge et kvarters tid, hver gang en ny bog er skrevet og skal udgives.

Min VA klarer alt markedsføring

Det kan jeg naturligvis kun gøre, fordi jeg også har outsourcet markedsføringen af mine bøger.

5. januar startede min VA med at arbejde for mig. Og efter godt to uger var hun oplært nok til at overtage alt markedsføring; uden at jeg behøver at blande mig i den del.

Her i midten af februar er hun oppe på at markedsføre to bøger (inklusiv anmeldelsesdelen) hver dag.

Er der nye bøger, der skal markedsføres, så har de førsteprioritet. Men ellers markedsfører hun de gamle bøger, der kan gøres gratis igen. Og kommunikationen foregår via en simpel opstilling i Trello.

Så der er ikke meget for mig at lave; hvilket jo er dejligt, når man samtidig rejser rundt. Det bliver dog en ”luksusudfordring”, når jeg kommer hjem og igen har en hel arbejdsdag.

Heldigvis har jeg allerede planer for, hvordan jeg kan udvide min Amazon-forretning yderligere. Men mere om det på et senere tidspunkt.

Tal for januar

Men lad os kigge på tallene for januar. Og de ser rigtig fornuftige ud.

Nye bøger: 16
Bøger i alt: 71

Salg: 848 stk. – kr. 10.936
Udlån: 740 stk. – kr. 6.525
Gratis: 25.246 stk.

Indtjening i alt: kr. 17.461
Sidste måned: kr. 7.776
Forbedring: kr. 9.685 (125 %)

For første gang rundede jeg en indtjening på fem cifre; endda meget klart. Og samtidig steg min indtjening med 125 % i forhold til måneden før.

Selvom jeg nok vidste, at december ikke er den bedste måned for ebøger, så havde jeg alligevel ikke forventet så gode tal.

På samme måde, som i de tidlige måneder, er det enkelte bøger, der for alvor trækker læsset. Den bedst sælgende bog nåede næsten 2000 kroner alene. Desværre er det ofte nyhedens interesse, så man kan ikke forvente, at indtægten i denne størrelsesorden fortsætter.

Den gode indtægt betyder heldigvis også, at der er overskud i forhold til udgifterne til betaling af både skribenter og VA.

I januar kostede mine skribenter og VA i alt omkring $1900; lig med omkring 12.000 kroner. Så der er et overskud på omkring 5.000 kroner.

Og de bøger, som jeg har fået skrevet i januar, vil jo også tjene penge fremover. Derfor er det kun min VA, der er en løbende omkostning.

Men endnu bedre så er min samlede indtjening og udgifter for alle måneder nu stort set lige store. Det vil sige, at udover mit tidsforbrug, så har mit Amazon-eventyr nu ikke kostet mig noget; hvis jeg af en eller anden grund skulle miste det hele i morgen.

Søndag er Kindle-dag

Efterhånden har jeg set en tendens til, at søndag er Kindle-dag. Kigger jeg på min graf over salg og udlån, så topper den ofte om søndagen.

Den bedste søndag i januar havde jeg i alt 84 salg og udlån til sammen. Om lørdagen havde de været på 44 og om mandagen 39.

I gennemsnit havde jeg i januar godt 27 salg og 24 udlån pr. dag. Samtidig havde 814 gratis download af mine bøger.

Disse download svingede dog meget fra bog til bog. Der er tydeligvis nogle emner, der er mere populære end andre. En enkelt bog blev downloadet over 4000 gange i løbet af de fem dage.

Indtjening pr. bog

Som i de andre måneder, vil jeg også denne gang kigge lidt på, hvor meget jeg har tjent pr bog; udelukkende for de bøger, der har været til salg i hele januar.

I januar tjente jeg kr. 14.245 på i alt 55 ”gamle” bøger. Det giver en månedlig indtjening pr. bog på kr. 259; eller omregnet kr. 8,35 pr. bog pr. dag.

Tallene for december var hhv. kr. 130 og kr. 4,20. Så her har vi en forbedring, der naturligvis også er en væsentlig årsag til den gode indtjening i januar.

Alligevel vil jeg mene, at jeg kan forbedre disse tal. Nogle af mine gamle bøger tjener ikke særligt meget mere; hvilket sandsynligvis bl.a. skyldes, at jeg ikke rigtig har fået kørt nye gratisperioder. Heldigvis har jeg nu min VA, så der kan blive ændret på dette.

Tak til højere dollarkurs og forsinket udbetaling

Det kan være ret irriterende, at der kan gå op imod tre måneder fra en bog bliver købt, til Amazon udbetaler penge for salget. Men når dollarkursen er stigende, som den er i øjeblikket, så har det jo også sine fordele.

For mens jeg har betalt mine skribenter i den lave dollarkurs, så får jeg mine udbetalinger i den højere kurs flere måneder senere.

I praksis kommer det også til at betyde, at jeg faktisk får udbetalt flere penge, end jeg oprindelig har beregnet i mine regnskaber.

Det skyldes, at kursen, som jeg har brugt til at beregne indtægten i kroner, her er baseret på den aktuelle måned; og ikke flere måneder senere, for jeg faktisk får pengene ind på min konto.

Nu da jeg også har overskud i forholdet mellem indtægter og udgifter, kan jeg jo bare håbe på yderligere stigning i dollarkursen.

Hvordan mon februar bliver?

Så fantastisk som januar har været, bliver det nok svært at overgå indtægterne i februar; bl.a. fordi der også er tre dage mindre. Så jeg er i hvert fald forberedt på, at der kan ske et fald i mine indtægter for første gang (til trods for flere bøger).

Men så må det jo være sådan. I hvert fald har jeg nydt de første 14 dage af februar måned i Singapore og på Borneo.

Og jeg vil nyde den næste måneds tid i Filippinerne og Hong Kong, før jeg får vished om, hvordan februars indtægter rent faktisk falder ud.

Så jeg bliver nødt til at sige det igen. Hvor jeg dog elsker mit online arbejde, hvor jeg kan outsource det meste, udføre resten i hele verden; og tjene penge mens jeg sover.

8 Responses

  1. Fedt endnu engang at læse en opdatering på, hvordan det går. Jeg synes, at det er fedt, at du har kastet dig ud i dette alternativ til Affiliate, Adsense o.s.v. Og som tidligere skrevet – jeg får helt lyst til at eksperimentere med samme retning 🙂

    Og fortsat god rejse!

    1. Tak skal du ha’…

      Faktisk kastede jeg mig over Kindle, da jeg var blevet træt af at få tæsk af Google – nu håber jeg så bare ikke at få tæsk af Amazon i stedet 🙂

      Og affiliate bliver jo ikke ligefrem nemmere i fremtiden. Så det er rart at have et alternativ (selvom jeg jo også stadig har affiliate-sider).

  2. Fedt, og tusind tak for det du deler – det er til stor inspiration.

    Jeg kan dog ikke forstå at du kan finde nogen som vil skrive bøgerne for 70 dollars? Jeg syntes de par gange jeg har haft brug for det har de været over 150…

    1. Når jeg har smidt en opgave op på Elance, så har jeg fået bud i alle prisklasser – fra måske 50 USD og op til det tidobbelte.

      I mit tilfælde drejer det sig om i omegnen af 5000 ord. Det har naturligvis også noget at sige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Min Bucket-Liste
  • Besøge 100 lande (besøgt 106) (januar 2020)
  • Bestige Kilimanjaro
  • Se kirsebærtræerne blomstre i Japan
  • Trekke til Mount Everest Base Camp
  • Overnatte på et ishotel
  • Køre i tog fra Danmark til Tibet
  • Se Formel 1 i Monaco
  • Opleve karnevallet i Rio (igen) – og deltage
  • Rejse til øerne i Stillehavet
  • Se kæmpepandaer (marts 2015)
  • Køre i bil fra Danmark til Istanbul
  • Se nordlys (november 2016)
  • Sejle igennem Panama-kanalen
  • Køre Østersøen rundt i bil (august 2017)
  • Opleve fly lande og lette på Sint Maarten (marts 2016)
  • Se sneaber i Japan
  • Køre til Las Vegas ved skumringstid
  • Opleve en bjergetape i Tour de France (juli 2018)