Amazon rapport – april 2015

I sidste måned faldt min Amazon-indtægt for første gang. Spørgsmålet i denne måned er derfor først og fremmest, om jeg har fået stoppet den negative tendens; og om mit sats på paperback-bøger har kastet noget af sig.
Amazon rapport – april 2015

Indholdsfortegnelse

I sidste måned stoppede den fremgang, som jeg ellers havde haft fra måned til måned. Derfor satte jeg nogle tiltag i gang, der gerne skulle vende billedet.

Et af disse tiltag var, at udgive de mest populære af mine titler som print-on-demand paperbackbøger.

Og da det skete i slutningen af marts, er april den første, hele måned, hvor de har været til salg.

I april kastede jeg mig også over affiliate-links i en række af mine Amazon bøger; noget der skulle vise sig ikke ligefrem at være den store succes.

Affiliate-links i rejsebøger

Og lad os da bare starte med affiliate-delen først. Tanken var, at det ville være oplagt at henvise til relevante produkter fra mine bøger. For når folk søger information på nettet, så klikker de ofte lystigt videre via mine links.

Helt konkret så puttede jeg en række hotel-links i mine rejserelaterede bøger (både Kindle og paperback). Og så var det bare at vente på, at læserne klikkede/tastede sig frem til mine affiliate-tilbud.

Det kom jeg dog til at vente længe på. For i løbet af et par uger, var der én person, som fandt vej til mine affiliate-tilbud (uden at købe noget); for de vel godt 15 bøger, som jeg havde links i.

Muligvis var mit tilbud ikke godt nok. Min erfaring siger mig dog, at folk gerne vil finde et hotel, når de læser om en specifik rejsedestination. Så jeg tror mere, at det handler om, at de ikke er i det rette ”mode”, når de læser i en (Kindle)bog.

Men forsøget blev prøvet; og fejlede stort. Så efter et par uger, fjernede jeg alle mine affiliate-links igen. Og det er sandsynligvis ikke noget, som jeg vil forsøge at gentage på et senere tidspunkt.

Klar til sommeren

Jeg håber på, at sommeren bliver god. Og samtidig har jeg også planer; både for sommerferien og for udvidelsen af min business.

Så i april fokuserede jeg på nye emner/nicher; og gøre titler og forsider klar til de næste par måneder.

I alt blev det til godt 75 kommende bøger, der ligger klar til hele sommeren og et stykke ind i efteråret.

Det betyder, at jeg de næste måneder kun skal bruge minimal tid på at publicere de bøger, som jeg har fået skrevet; og bestille nye bøger hos mine skribenter.

Tal for april

Og nu til det, som det hele handler om: indtægterne. Er de bedre eller dårligere end marts? Svaret må være et ”både og”.

Hvis vi starter med tallene for Kindle, så ser de således ud.

Kindle

Nye bøger: 14
Bøger i alt: 111

Salg: 537 stk. – kr. 7.452
Udlån: 561 stk. – kr. 5.247
Gratis: 14.774 stk.

Indtjening i alt: kr. 12.698
Sidste måned: kr. 14.317
Forbedring: kr. -1.619 (-11 %)

Jeg har altså oplevet endnu et fald på både salg og udlån af bøger. Og derfor er min indtægt også faldet med godt 11 %.

Der er dog en enkelt, positiv ting. Og det er at jeg har haft næsten 5.000 flere gratis downloads (svarende til en stigning på godt 50 %). Så det kommer forhåbentlig til at betyde bedre placeringer og derved også flere salg i de efterfølgende måneder.

Kigger vi udelukkende på bøger, der har været til salg i over en måned, lå indtægten på kr. 11.601; fordelt på 97 bøger.

Det giver omkring 120 kroner pr. bog i udlån og salg; eller 4 kroner pr. bog per dag.

Da det samme tal for marts var på omkring 5 kroner pr. bog, har jeg altså haft et forholdsvis stort fald der.

Med 1.003 downloads (salg og udlån) tjente jeg i gennemsnit kr. 11,57 for hvert download. Dette er en smule højere end marts måned. Men dog ikke nok til at opveje det samlede indtægtsfald.

Heldigvis er jeg jo begyndt at spille på flere heste; og har derfor også mine paperbacks, der kan give indtægter. Så lad os derfor straks springe til Createspace (der er min print-on-demand del).

Createspace

Nye bøger: 11
Bøger i alt: 30

Salg i alt: 88 stk.

Indtjening i alt: kr. 2.400
Sidste måned: kr. 299
Forbedring: kr. 2.101 (703 %)

I april udgav jeg 11 nye bøger på Createspace; hvilket bragte det samlede antal bøger op på 30. Disse 30 bøger blev i alt solgt 88 gange og indbragte præcis 2.400 kroner.

Det synes jeg selv er ret fornuftigt. For selvom det ikke er til at vide, om det koster Kindle-salg, når der også er en paperback-udgave, så vil jeg gætte på, at den samlede indtægt bliver højere ved at tilbyde to forskellige medier.

Derved kommer mine samlede Amazon indtægter til at se således ud.

Samlet indtægt

Kindle: kr. 12.698

Createspace: kr. 2.400

I alt: kr. 15.098
Sidste måned: kr. 14.616
Forbedring: kr. 482 (3 %)

Så resultatet er en lille forbedring til trods for faldet i Kindle-salget; takket være en god stigning på salget af paperbacks.

I næste måned skulle begge dele dog gerne stige igen. Jeg har i hvert fald igangsat nogle tiltag her i maj, der skulle hjælpe på det.

Over 100 bøger

Som den kvikke læser har bemærket, så har jeg nu også et trecifret antal bøger hos Amazon. Den 4. april rundede jeg bog nr. 100.

Den første bog blev udgivet den 28. august sidste år. Jeg har altså udgivet 3,2 bøger i gennemsnit hver uge.

Næste mål er sat til 150 styk den 28. august; dvs. på årsdagen for min første udgivelse. Titlerne ligger i hvert fald klar; så skal de bare skrives og udgives.

4 reaktioner

  1. Det er værd at huske på, at “pengelinks” i e-bøger ikke kun er begrænset til affiliate-links, men fint kan være links til andre e-bøger, men har skrevet, sin YouTube-kanal, hvis man har sådan en, en offentlig Facebook-profil/side/gruppe, sit nyhedsbrev og alle de andre steder, man gerne vil vise frem for læseren og hvor man (og læseren) kan drage nytte af at læseren kender til.

    Jeg har selv tidligere skrevet et blogindlæg, om netop det at udnytte sin virtuelle ejendomme ved at linke til dem i sine e-bøger sammen med affiliate marketing på http://www.bjarkekluwer.dk/skriv-en-e-bog-og-tjen-flere-penge-paa-affiliate-marketing/

    1. Hej Bjarke.

      Gode pointer – og jeg tror, at du har ret i, at det kan lade sig gøre med “få mere information”-links (nyhedsbreve, YouTube osv.). Det er en fyr som Steve Scott et godt eksempel på.

      Det kræver dog denne “omvej” (tror jeg), hvis du gerne vil bruge affiliate-links og Kindle-bøger sammen. Direkte linking fungerede i hvert fald ikke for mig.

      MVH. Morten.

  2. Tillykke med de 100 bøger. Det er alligevel de færreste forfattere der kan prale af at have 100 forskellige bøger live i boghandlen 🙂

    Jeg har også prøvet at indsætte affiliate links i et par ebøger (om poker) og det var ligeledes en kæmpe fiasko. Jeg tror du har ret i, at læseren er i et andet ‘mode’ end personen der sidder og søger i Google.

    Godt gået – Tue

Skriv et svar til Bjarke Klüwer Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Min Bucket-Liste
  • Besøge 100 lande (besøgt 106) (januar 2020)
  • Bestige Kilimanjaro
  • Se kirsebærtræerne blomstre i Japan
  • Trekke til Mount Everest Base Camp
  • Overnatte på et ishotel
  • Køre i tog fra Danmark til Tibet
  • Se Formel 1 i Monaco
  • Opleve karnevallet i Rio (igen) – og deltage
  • Rejse til øerne i Stillehavet
  • Se kæmpepandaer (marts 2015)
  • Køre i bil fra Danmark til Istanbul
  • Se nordlys (november 2016)
  • Sejle igennem Panama-kanalen
  • Køre Østersøen rundt i bil (august 2017)
  • Opleve fly lande og lette på Sint Maarten (marts 2016)
  • Se sneaber i Japan
  • Køre til Las Vegas ved skumringstid
  • Opleve en bjergetape i Tour de France (juli 2018)