Jeg er stor tilhænger af affiliate marketing. Men du skal bare passe på, at du ikke havner i et usundt afhængighedsforhold.

Affiliate marketingMin online marketing karriere startede med affiliate markedsføring.

Og jeg vil også påstå, at affiliate marketing er den bedste uddannelse, som du kan få inden for online markedsføring.

Jeg har da stadig også en række affiliate sites. Men jeg har også skilt mig af med en del af dem. Og en væsentlig grund til det er, at de lå under for et usundt afhængighedsforhold.

Grundlæggende er du som affiliate marketer afhængig af tre ting:

  • Annoncører
  • Trafik
  • Teknik

I dette indlæg vil jeg kigge på hver af disse tre afhængighedsforhold; og fortælle dig, hvad du kan gøre for at undgå, at de bliver usunde.

Annoncører

Skal du tjene penge på affiliate, skal du naturligvis også have nogle annoncører, der kan betale dig for dine salg.

Jeg har haft mange fine annoncører. Men det er meget få, som jeg har haft fra dag 1 (som startede tilbage i 2008) og frem til nu. De fleste er kommet og gået.

Annoncør lukketIgennem årene har jeg skaffet en kæmpe omsætning til FDM Travel; og jeg er sikkert ikke alene.

Alligevel valgte de at stoppe med alt affiliate marketing for nogle måneder siden, da de efter sigende skiftede online marketing bureau.

Og på samme måde havde jeg også et mindre site inden for en speciel rejse-niche. Allerede efter to måneder sendte jeg en fornuftig omsætning til affiliate-annoncøren.

Alligevel valgte de at lukke ned for deres affiliate-program kort tid efter, at jeg var startet med dem.

Og her var problemet, at jeg havde bygget mit site op i en niche, hvor der kun var denne ene affiliate-annoncør.

Så fra at have lyse muligheder for dette site, måtte jeg pludselig ty til Adsense; og derved mistede jeg en stor indtægtskilde.

For at undgå et usundt afhængighedsforhold til annoncørerne, bør du derfor aldrig bygge et website op om én annoncør.

Sørg altid for, at der er alternativer, hvis den ene annoncør pludselig stopper med affiliate marketing.

Trafik

De fleste (inklusiv undertegnede) bygger affiliate marketing op omkring organisk trafik; altså i praksis trafik fra Google.

Og det giver da umiddelbart også god mening; ikke mindst hos nystartede affiliate marketers som normalt har mere tid end penge.

Ofte er det også den eneste mulighed for at genere et overskud. For du skal være rigtig dygtig til betalt annoncering, hvis du skal få det til at løbe rundt.

Google stafProblemet er bare, at Google er en utro partner, som er klar til at favorisere andre fra den ene dag til den anden.

Personligt mærkede jeg det tydeligt, da den første Google Penguin ramte i foråret 2012.

Her mistede jeg rigtig meget trafik fra den ene dag til den anden. Og den manglende trafik koster naturligvis også mange penge i den sidste ende.

Der er heller ingen tvivl om, at de betalte søgeresultater kommer til at fylde mere og mere på side 1, når der bliver søgt på Google.

Så det er rigtig farligt udelukkende at satse på trafik fra de organiske søgeresultater.

Du bør derfor også kigge på andre trafikkilder. Det kan være fra Facebook-sider, mail-lister osv. I dag kan trafikken komme fra rigtig mange steder.

Vælger du at gå SEO-vejen, så kan du gå ned ad to veje.

Den ene vej at lave små websites, som du kan droppe, hvis du bliver ramt af en Google-straf. Den anden vej er at lave få, store websites; hvor du undgår at tage chancer med din link building.

Begge dele kan fungere fint i forhold til at undgå at komme i et (alt for) usundt afhængighedsforhold til Google. Bare husk ikke at sætte dig imellem to stole og lave en mellemløsning.

Teknik

Det sidste afhængighedsforhold for affiliate marketers er i forhold til teknikken. Og her er der rigtig meget, der kan gå galt.

Dit website er hosted hos en webudbyder. Og her er du fuldstændig afhængig af, at de kan holde deres servere i luften.

Server-problemSom regel går det fint. Men da Surftown for nogle år siden havde oversvømmelse i deres serverrum, var en række af mine websites nede i knap en uge.

Det er noget, der koster på bundlinjen. Og jeg var jo ikke ligefrem den eneste, som tabte penge på det.

Men selvom websitet er i luften, er der en anden udfordring; nemlig sikkerheden.

Mine websites har efterhånden været hacket ret mange gange. Og hver gang koster det tid og ærgrelse at få dem renset igen. Og i værste fald kan det også koste dig placeringer, hvis dit site bliver flagget af Google som et spam-site.

Og så har vi ikke en gang snakket om plugins, der pludselig ikke virker mere. Eller regninger hos DK-Hostmaster, der af uforklarlige årsager ikke er blevet betalt.

Ja, der er rigtig meget at holde styr på. Og teknikken er, som med de andre afhængighedsforhold, da også noget du ikke helt kan undgå. Men du kan sikre dig, så det ikke bliver alt for usundt.

Først og fremmest bør du have dine websites fordelt på flere forskellige servere; og gerne hos flere forskellige udbydere.

Og selvom pris og kvalitet ikke altid følges ad, så bør du undgå de billigste løsninger. Husk på at dine websites er din indtægtskilde.

DatasikkerhedJeg vil også anbefale, at du sørger for at holde din WordPress-installation (hvis du altså bruger WordPress) opdateres med de nyeste versioner.

På den måde er der mindre risiko for at blive ramt af et sikkerhedsbrist.

Til det bruger jeg ManageWP (affiliate link), hvor du fra ét sted kan få udført opdateringer på alle dine sites helt automatisk.

Og så kommer du heller ikke udenom at tage backup af dine website. Til den del er MyRepono (affiliate link) en fin løsning; der ikke ruinerer dig.

Sådan undgår du det usunde afhængighedsforhold

Så for lige at opsummere, så kan du selv gøre en række ting for at undgå et usundt afhængighedsforhold som affiliate marketer.

Kodeordet er ikke at lægge alle dine æg i én kurv:

  • Find en branche, hvor der er en række affiliate-annoncører; så du altid vil kunne finde en ny
  • Sats på flere forskellige trafikkilder; eller lev med risikoen for at en Google-straf rammer dig
  • Hav dine affiliate sites på flere forskellige servere; og sørg for at de er opdaterede og har backup

Tager du disse forholdsregler, kan du få et rigtig sundt forhold til affiliate marketing.

VN:F [1.9.22_1171]

Rating: 5.0/5 (2 votes cast)
Er du i et usundt afhængighedsforhold som affiliate marketer?, 5.0 out of 5 based on 2 ratings
Written by Morten Elm