Amazon rapport – august 2015

I juli måned tabte jeg en del penge på, at Amazon lavede deres afregningsmodel om for udlån af Kindle-bøger. Det store spørgsmål var derfor, om jeg havde hentet noget af det tabte ind i august.

Amazon rapport – august 2015For tre uger siden skrev jeg en ret omfattende jubilæumsrapport i anledning af, at jeg havde udgivet bøger hos Amazon i præcis et år.

Sidenhen er der ikke sket så voldsomt meget nyt. Så derfor bliver denne rapport også forholdsvis kort.

Så lad os spare vores dyrebare tid og i stedet springe direkte til salgstallene for august.

Tal for august

I min jubilæumsrapport estimerede jeg indtjeningen for de første 27 dage af august måned, for at jeg kunne komme med en samlet indtjening for hele det år, der var gået.

Spørgsmålet er, om mit estimat holdt vand. Lad os kigge på tallene.


Kindle

Nye bøger: 17
Bøger i alt: 164

Salg: 638 stk. – kr. 8.436
Udlån: 12.794 sider – kr. 626
Gratis: 13.259 stk.

Indtjening i alt: kr. 9.062
Sidste måned: kr. 9.048
Forbedring: kr. 14 (0 %)


Juli og august minder meget om hinanden rent salgsmæssigt; både når vi kigger på salg og udlån.

Jeg solgte 13 bøger mere i august; hvilket dog kun gav mig en indtægtsstigning på 21 kroner. Denne begrænsede indtægtsstigning skyldes, at dollarkursen er faldet en smule fra juli til august.

Mine indtægter på udlån faldt med syv kroner. Og det var til trods for, at antallet af læste sider faldt med hele 10 %. Det betyder altså, at Amazon har betalt mere for en læst side i august end i juli.

Betaling for udlånI juli betalte de 4,5 øre pr. side, mens de i august betalte 4,9 øre pr. side.

Det lyder måske ikke som den helt store forskel. Men når vi snakker over 10.000 sider, så bliver det alligevel til en del.

Faktisk er det så meget, at min indtægt forblev stabil, selvom antallet af læste sider faldt med en tiendedel.

Med den lille stigning i salget og det lille fald i udlån steg min indtægt fra juli til august med hele 14 kroner.

Den bedste udvikling inden for Kindle-bøgerne skal da også findes i forbindelse med gratis download. Her havde jeg i juli 8.868 download, mens jeg i august kom helt op på 13.259; altså en stigning på lige præcis 50 %.

Og det er vigtigt, fordi mange download giver bedre placeringer hos Amazon og mulighed for flere anmeldelser; to faktorer der i den sidste ende også sælger flere bøger.

Sommerferie-modeI sommermånederne juni og juli var mine skribenter gået lidt i sommerferie-mode og producerede ikke så mange bøger.

Til gengæld er de kommet efter det nu og leverede 17 nye bøger i august.

Det betød også, at jeg rundede mit mål på 150 bøger inden 28. august (min årsdag); og endda i god tid. Næste mål må jo så være 200 bøger; der gerne skulle rammes inden 1. december.


Createspace

Nye bøger: 29
Bøger i alt: 89

Salg i alt: 310 stk.

Indtjening i alt: kr. 8.275
Sidste måned: kr. 7.091
Forbedring: kr. 1.184 (17 %)


Det var ikke kun mine skribenter, som kom ud af deres sommerferie-mode i august. Det gjorde jeg også.

PaperbacksI sidste måned fik jeg udgivet hele 29 nye bøger hos Createspace.

Det bragte det samlede antal op på 89; eller lige godt halvdelen af antallet af bøger, som jeg har udgivet til Kindle.

Så selvom det tager lidt tid, fra bøgerne bliver udgivet, til de er til salg hos Amazon, er det nok alligevel en del af forklaringen på den fine stigning på 17 % i mine samlede Createspace-indtægter.


Samlet indtægt

Kindle: kr. 9.062

Createspace: kr. 8.275

I alt: kr. 17.337
Sidste måned: kr. 16.139
Forbedring: kr. 1.198 (7 %)


Fra juli til august steg min samlede indtægt med kr. 1.198; hvilket var lig med 7 %. Og med en stabil indtægt på Kindle-siden, skal forklaringen naturligvis findes i salget af paperbacks.

Indtægt - op og nedFaktisk nærmer de to tal sig hinanden, således at salget af Createspace-bøger nu udgør 48 % af de samlede indtægter.

I maj udgjorde paperback-indtægterne kun 23 % og i juni 34 %.

En del af forklaringen skal naturligvis findes i, at mine Kindle-indtægter er faldet de seneste to måneder på grund af Amazons afregningsmodel for udlån.

Men heldigvis er paperback-indtjeningen også stadig stigende fra måned til måned. Og det vil ikke komme som den store overraskelse, hvis indtjeningen fra Createspace meget snart overstiger indtjeningen fra Kindle.

I min årsrapport forudsagde jeg i øvrigt en samlet indtægt på kr. 154.303. Det reelle tal er blevet kr. 156.218.

Når man tager i betragtning, at det faktiske tal er inklusiv de sidste fire dage af august (fra d. 28. til d. 31.), så var gættet ikke helt ved siden af.

Stabil indtægt

Ud over den ændrede afregningsmodel for udlån er indtægten fra måned til måned ret stabil på Kindle-siden.

Stabil indtægtSiden maj har indtægterne fra salg ligget stort set stabilt og højest svinget imellem kr. 8.897 (juni) til kr. 8.415 (juli).

Altså har udsvinget været på maksimalt 6 % fra måned til måned.

Med flere og flere bøger pr. måned betyder det naturligvis også, at indtægten pr. bog hos Amazon er faldende. Forklaringen skal nok findes i, at en del bøger har ”nyhedens interesse” og ikke sælger lige så meget, når den har været til salg et stykke tid.

Derfor er jeg også spændt på, hvad der sker, når jeg på et tidspunkt vælger at stoppe med at udgive nye bøger.

Det vil sandsynligvis betyde et fald i indtægterne hen over månederne. Omvendt kan jeg (og min VA) så også fokusere mere på markedsføringen af de gamle bøger.

Hvor Kindle-indtægten er stabil, så er der heldigvis stadig en positiv udvikling på paperback-siden. Her er markedet ikke mættet på samme måde, og de bøger, som jeg udgav på papir i marts (første måned med Createspace), sælger stadig fornuftigt.

Det betyder også, at jeg (modsat Kindle) kan se en direkte sammenhæng imellem antallet af bøger hos Createspace og min indtægt.

Derfor gælder det naturligvis bare om at få udgivet så mange paperbacks som muligt; og det er jeg også i fuld gang med (så meget som tiden tillader).

Her er det dog værd at bemærke, at de bøger, som jeg udgav først hos Createspace, også var mine bestsellere. Og derfor forventer jeg ikke helt det samme antal solgte bøger for de titler, som jeg udgiver nu.

Ellers ikke så meget nyt

Efterhånden sker der ikke det helt store i min Amazon-hverdag. Jeg modtager løbende nye bøger fra mine skribenter, som jeg sørger for at publicere. Derefter tager min VA over og sørger for, at de bliver markedsført igennem de forskellige kanaler.

Begrænset arbejdeDet betyder også, at det daglige arbejde med mine Amazon-bøger kan klares med en indsats på få timer om ugen.

Dertil skal lægges opsætning af bøger til Createspace og research af nye nicher/titler.

Mit begrænsede tidsforbrug betyder derfor, at jeg efterhånden har tid til at fokusere på andre projekter. Disse projekter skal gerne gøre, at jeg i fremtiden ikke er nær så afhængig af Amazon, som jeg er i dag.

Men det kommer du jo nok til at høre mere om på et senere tidspunkt.

VN:F [1.9.22_1171]

Rating: 5.0/5 (3 votes cast)
Amazon rapport – august 2015, 5.0 out of 5 based on 3 ratings
Written by Morten Elm