100 bøger på100 dage

Kan det lade sig gøre at læse 100 bøger på 100 dage? Ja, det kan det faktisk godt. Det kan i hvert fald lade sig gøre at få hovedessensen af bøgerne.

100 bøger på100 dageI går sluttede mit projekt ”100 bøger på 100 dage”. Her har jeg siden midten af januar hver dag læst en ny fagbog inden for en række forskellige områder.

Okay, hvis sandheden skal frem, så har jeg på en måde snydt lidt.

For i virkeligheden er det nok meget få mennesker i verden, som kan læse så hurtigt (og har så meget tid), at de kan komme igennem en ny bog hver dag.

Men der er en løsning for os, som gerne vil have masser af ny viden; men som også læser med almindelig læsehastighed og ikke har uanede mængder af tid. Løsningen (og læsningen) hedder Blinkist.

Blinkist serverer hovedpointerne på 15 minutter

Blinkist er en service, hvor du får serveret hovedpointerne i en række fagbøger i opsummeret form. Det gør, at det faktisk er muligt at komme igennem en bog på et kvarters tid.

BlinkistOg på den måde er det lykkedes mig at læse i gennemsnit en ny bog hver dag i 100 dage.

Bøgerne kan læses på computeren eller på en tablet. Jeg har dog valgt den tredje mulighed; at få dem tilsendt til min Amazon Kindle ebogslæser.

Bøgerne findes inden for en række forskellige områder som f.eks:

  • Iværksætteri
  • Marketing
  • Sundhed
  • Personlig udvikling
  • Kommunikation
  • Økonomi
  • Psykologi
  • Ledelse

Kort sagt masser af områder, der kan være interessante, når man arbejder med online markedsføring og interesserer sig for livsoptimering.

Hvad har jeg læst?

KlassikereOg jeg har været vidt omkring i min læsning af spændende bøger.

Jeg har læst klassikere som ”Rich Dad, Poor Dad”, ”The 7 Habits of Highly Effective People”, ”Purple Cow”, ”Awaken the Giant Within” og ”Crush it!”.

Men jeg har også været igennem mere ukendte bøger om prisfastsættelse, salgspsykologi, growth hacking og ikke mindst zombie loyalitet (hvordan du får kunder som elsker dig, taler godt om dig og køber alle dine produkter).

Og så er jeg da også lige blevet lidt klogere på søvn, motivation, konspirationsteorier og Bitcoin.

Du kan se eksempler på nogle af de mange titler her. Klik på ”Discover” øverst for at se eksempler inden for de enkelte fagområder.

Går man ikke glip af noget?

Kritikere vil helt sikkert hævde, at man ikke kan få det hele med, når et bog koges ned til et kvarters læsning.

Og det er jeg da i princippet også enig i. Omvendt så er der altså også meget ”varm luft” i mange (specielt amerikanske) bøger. Her er det rart, at der bliver skåret ind til benet, så hovedpointerne kommer frem med det samme.

MellemregningerNaturligvis kommer der til at mangle nogle eksempler og mellemregninger frem til pointen.

Men det kan jeg godt leve med, hvis jeg til gengæld kan få serveret så mange flere gode pointer på en dag.

Der har dog været bøger, som har været så interessante, at jeg har bestemt mig for at læse dem i fuld længde.

Omvendt har der også været bøger, der har stået på min ”Amazon-ønskeliste”, som jeg intet har fået ud af i Blinkist-form; og derfor har besluttet mig for ikke at bruge tid på at læse i fuld længde alligevel.

Så på den måde kan Blinkist fungerer rigtig fint til at finde ud af, om en bog er værd at læse (for dig).

For mon ikke vi alle sammen har prøvet at have brugt timer på en bog; uden rigtig at have fået noget ud af den. Den tid kan spares ved at bruge et kvarter på Blinkist-udgaven.

Prøv tre dage gratis

Hvis det lyder interessant, så kan du få tre dage gratis prøve-medlemskab på deres hjemmeside.

Blinkist infoDerefter koster det $50 om året for basisudgaven, hvor du kan læse bøgerne på din computer eller tablet.

Jeg har dog valgt premium-udgaven, der koster $80 for et år.

Her får du mulighed for at sende dine bøger til din Kindle, synkronisere noter med Evernotes og ikke mindst høre en række af bøgerne som lyd i stedet for at læse dem.

Nu har jeg så fået nok ny, komprimeret viden om en lang række emner for det næste stykke tid. Men der er ingen tvivl om, at jeg vil blive ved med at tage en ny Blinkist-bog i ny og næ, når jeg lige har et kvarters tid til rådighed.

Bruger du dette link, så får jeg en uges gratis medlemskab, hvis du tilmelder dig (svarende til godt $1,5 i besparelse).

VN:F [1.9.22_1171]

Rating: 1.0/5 (1 vote cast)
100 bøger på 100 dage, 1.0 out of 5 based on 1 rating
Written by Morten Elm